Pharmacie sans ordonnance livraison rapide 24h: acheter viagra en ligne en France.

Microsoft word - mammakirurgi final

SPECIALEBESKRIVELSE
MAMMAKIRURGI
REGION HOVEDSTADEN
Specialegruppens sammensætning: Afdelingssygeplejerske Vivi Vallebo, Sygehus Nordsjælland Klinikchef Jack Hoffmann, Sygehus Nordsjælland Klinikchef Esbern Friis, Rigshospitalet Oversygeplejerske Helene Williams, Rigshospitalet Ledende overlæge Christen K. Axelsson, Herlev Amtssygehus Ledende oversygeplejerske Birgitte Andersen, Herlev Amtssygehus Professor Henning T. Mouridsen, Rigshospitalet Sygeplejedirektør Janne Elsborg, Bispebjerg Hospital Indholdsfortegnelse
Specialebeskrivelse.3 Demografiske data .4 Sygdoms- og diagnosegrupper .4 Hyppigste DRG- og DAGS-grupper 2004: Brystkirurgisk Afdeling F, Herlev Amtssygehus .5 Hyppigste DRG- og DAGS-grupper: Brystkirurgisk Klinik, Hørsholm Sygehus .5 Hyppigste DRG- og DAGS-grupper: Endokrin- og mammakirurgisk Klinik, Rigshospitalet .6 Maligne mammalidelser (71% af afd. DRG-grupper).6 Benigne mammalidelser (31% af afd. DRG-grupper) .9 Medicinsk faglig udvikling.10 Forskning.10 Personalerelaterede kvalifikationer og kompetencer .10 Lægeområdet .10 Plejeområdet.11 Øvrige personalegrupper .12 SPECIALEBESKRIVELSE
Mammakirurgi er et fagområde inden for specialet kirurgi og ikke et selvstændigt speciale.
Det mammakirurgiske fagområde omfatter al mammakirurgi bortset fra de rent kosmetiske og re-
konstruktive indgreb, som varetages indenfor det plastikkirurgiske speciale. Udredning og behand-
ling af brystkræft er det dominerende arbejdsområde, men fagområdet dækker også benigne
mammasygdomme.
Udredning af symptomer fra mammae og kirurgisk behandling af lidelser i mammae udføres i
et snævert integreret multidisciplinært samarbejde, ”Det integrerede diagnostiske system”
med tilgrænsende specialer/fagområder som mammaradiologi, mammapatologi, mammaon-
kologi, plastikkirurgi, nuklearmedicin, klinisk genetik samt fysioterapi
(jf. Sundhedsstyrelsens
vejledning om diagnostisk udredning af patienter med symptomer på eller hvor der er rejst mistanke
om brystkræft, 1999).

Et velstruktureret tæt samarbejde mellem disse specialer er en afgørende forudsætning for gen-
nemførelse af brystkræftbehandling af høj kvalitet og indenfor tidsfrister som angivet i lov om vente-
tidsgaranti for patienter under mistanke om kræftlidelse.
Fælleseuropæiske rekommendationer for indretningen af den enkelte brystkirurgiske enhed anbe-
faler, at de nævnte specialfunktioner samles i én organisatorisk enhed under én fælles ledelse.(ref.:
The requirements of a specialist breast unit. EUSOMA. Eur J Cancer 2000;26: 2288-93).
Funktionen mammakirurgi varetages i øjeblikket af Afdeling CE, Rigshospitalet (H:S + Bornholms
Amt), Brystkirurgisk Afdeling F, Herlev (Københavns Amt) samt Brystkirurgisk Klinik, Hørsholm
(Frederiksborg Amt).
DEMOGRAFISKE DATA
SYGDOMS- OG DIAGNOSEGRUPPER
Fagområdets arbejdsfelt er brystkræft (71% af udskrivnings-diagnoser) og godartede lidelser i bry-stet (29% af udskrivninger), med i alt 2389 udskrivninger årligt på de tre afdelinger, der indgår i den kommende hovedstadsregion (bilag 2). Hertil kommer en ambulant aktivitet på ca. 30.000 konsultationer årligt på de tre afdelinger, der ind-går i den kommende hovedstadsregion (bilag 3). De følgende tabeller beskriver de tre mammakirurgiske afdelingers hyppigste DRG-grupper samt de hyppigste DAGS-grupper. Datagrundlaget for disse tabeller er dog ikke 100% valide, idet aktiviteten inden for de enkelte DRG-grupper samt den samlede aktivitet på DAGS-området ikke er retvisende. For den samlede aktivitet henvises derfor til bilag 2 og bilag 3. Hyppigste DRG- og DAGS-grupper 2004: Brystkirurgisk Afdeling F,
Herlev Amtssygehus

Hyppigste DRG- og DAGS-grupper: Brystkirurgisk Klinik,
Hørsholm Sygehus

1 Fordelingen af de enkelte DRG-diagnoser er ikke retvisende, men det samlede tal er dækkende 2 Den samlede aktivitet er ikke retvisende Hyppigste DRG- og DAGS-grupper: Endokrin- og mammakirurgisk Klinik,
Rigshospitalet

VARETAGELSE AF SPECIALET
Varetagelse af specialet kan beskrives ud fra to hovedområder: - Maligne mammalidelser - Benigne mammalidelser, som for begge områder omfatter både operations- og ambulant aktivitet. Maligne mammalidelser (71% af afd. DRG-grupper)
Naturhistorie
Kræft i brystet udgår fra epitelceller i udførselsgange eller fra kirtelendestykkerne. Omdannelsen af
den normale celle til en kræftcelle er en flertrinsproces via dysplastiske celleformer, carcinoma in
situ celler til invasive cancerceller. Denne udviklingskaskade ender i dannelsen af den kliniske
kræftknude med gennemvækst af vævsgrænser og spredning af kræftceller til andre dele af krop-
1 Fordelingen af de enkelte DRG-diagnoser er ikke retvisende, men det samlede tal er dækkende 2 Den samlede aktivitet er ikke retvisende pen via lymfebaner og blodkar (metastasering). Metastasering vil sluttelig medføre døden, idet vitale
organer angribes.
Mekanismen ved omdannelsen af den normale celle til en kræftcelle synes at være en akkumule-
ring af genforandringer i cellekernen, hvilket medfører forstyrrelser af vitale cellefunktioner. Skader-
ne rammer de såkaldte kræftgener som protoonkogener, tumor suppressorgener og DNA repara-
tionsgener.
Udviklingen af den kliniske kræftsygdom sker over tid. Der skelnes mellem en subklinisk fase, hvor
sygdommen ikke kan erkendes, og en klinisk fase, hvor sygdommen viser sig ved symptomer og
fund. Den subkliniske fase strækker sig over flere år, formentlig op til 5-10 år. Metastasering kan
ske både i den subkliniske og kliniske fase, men dog sådan, at den kumulative risiko for metastase-
ring øges med tiltagende tumorstørrelse.
Incidens og prævalens
I dag diagnosticeres ca. 4.000 nye tilfælde årligt her i landet, og godt 11% vil få sygdommen inden
75 års alderen. Den aldersstandardiserede incidensrate er fordoblet siden 1940’erne, og i absolutte
tal er der sket en firedobling af nye tilfælde. Omtrent 25% af tilfældene opstår før 50 års alderen,
50% i aldersgruppen 50-69 år og godt 25% hos kvinder 70 år eller ældre.
Prævalensen var i 1999 knap 37.000 kvinder og forventes, bl.a. på grund af den bedre prognose, at
stige.

Forebyggelse
Mens selve årsagen til udvikling af brystkræft stort set er ukendt, har man kendskab til en række
faktorer, der i en endnu ikke kendt sammenhæng har betydning for kræftens opståen og udvikling.
Hovedparten af disse er relateret til det endogene, endokrine miljø, og især østrogen spiller en kau-
sal rolle.
Det vides dog, at mutationer i suppresssorgenerne BRCA1 og BRCA2 er relateret til en 4-8 gange
øget livstidsrisiko for brystkræft, og det antages, at 5-10% af alle tilfælde af brystkræft er arveligt
betinget. De øvrige tilfælde er såkaldt spontant opståede som led i et ikke nærmere defineret sam-
spil af risikofaktorer.
Forebyggelse (primær profylakse) af brystkræft forudsætter kendskab til årsagssammenhængende
sygdom. Da denne er utilstrækkelig belyst, er det ikke muligt at give anbefalinger om en effektiv
forebyggelse.
Sekundær forebyggelse med henblik på tidlig opsporing og behandling af brystkræft anvendes i det
meste af den vestlige verden i form af tilbud til afgrænsede aldersgrupper om systematisk mammo-
grafiscreening. Med dette tiltag opnås hos kvinder i alderen 50-69 år en reduktion i dødeligheden af
brystkræft på ca. 30%. Mammografiscreening har i H:S-optageområdet siden 1992 været et tilbud til
kvinder i alderen 50-69 år, et tilbud der ikke aktuelt findes i Københavns og Frederiksborg Amter,
men planlægges iværksat januar 2007.
Sekundær forebyggelse hos kvinder, uanset alder, med arveligt betinget høj risiko for udvikling af
brystkræft foretages i hele den kommende region. Kvinderne kontrolleres på de kirurgiske afdelin-
ger. Risikovurderingen sker ved Klinisk genetiske afdelinger efter landsdækkende retningslinier.
Generelt om behandling af primær cancer mammae
Behandling af primær cancer mammae omfatter den loco-regionale (operation +/÷ strålebehand-
ling), som for ca. 20% af patientgruppen er helbredende, samt den efterfølgende (adjuverende) me-
dicinske behandling (kemoterapi og/eller antihormonbehandling), som gives til de ca. 80% af patien-
terne, som har en prognose, som er signifikant ringere end baggrundsbefolkningens. Den adjuve-
rende behandling vides at nedsætte risikoen for senere loco-regionalt recidiv og metastasering med
ca. 50% og dødelighed med ca. 30%.

Hyppigste DRG-grupper
: 935, 904, 902 og 1711 (bilag 1).

Sygehusbehandling

Sygehusbehandlingen er i det væsentlige ens for de tre afdelinger, der indgår i den kommende ho-
vedstadsregion, idet alle afdelingerne følger Sundhedsstyrelsens ”Vejledning om diagnostisk ud-
redning af patienter med symptomer på eller hvor der er rejst mistanke om brystkræft” fra 1999,
samt DBCG’s landsdækkende behandlingsrekommandationer.
Akutte indlæggelser er sjældne, akutte operationer er få og i det væsentlige begrænset til komplika-
tioner efter elektiv kirurgi. Den ringe akutte aktivitet tillader en stramt planlagt elektiv aktivitet med
effektiv ressourceudnyttelse.
Patienter der henvises til afdelingerne med mistanke om brystkræft gennemgår alle et struktureret
forambulant udredningsforløbi form af 2 forambulante besøg, et indlæggelsesforløb med operation
på indlæggelsesdagen og 1-5 dages indlæggelse samt et efterambulant forløb med 2-4 ambulante
besøg efter behov.

Visitation
De brystkirurgiske afdelinger i Københavns og Frederiksborg Amter dækker funktionen i de pågæl-
dende amter. Rigshospitalet modtager patienter fra H:S og Bornholms Amt samt specielle patienter
fra alle Østdanske amter, herunder især tilfælde, hvor samtidig brystrekonstruktion er indiceret.
I Københavns og Frederiksborg Amter henvises patienter hovedsageligt fra praktiserende læger, i
H:S endvidere fra Mammografiscreeningsklinikken.
Forambulant forløb ved mistanke om malign lidelse
Ved visitationen af henvisninger planlægger visitator ud fra de foreliggende oplysninger et ambulant
udredningsprogram bestående af anamneseoptagelse og klinisk undersøgelse, billeddiagnostisk
undersøgelse (mammografi og ultralydsundersøgelse) og nålebiopsi, som oftest udføres i tilslutning
til ultralydsundersøgelsen. Dette program tilstræbes gennemført ved første ambulante besøg. Diag-
nose og behandlingsplan meddeles patienten efter tværfaglig konference mellem kirurg, røntgenlæ-
ge og patolog ved andet ambulante besøg 2-7 dage senere. Dette konsensusmøde er daglig rutine
på Rigshospitalet og Herlev. I Hørsholm afholdes regelmæssige konferencer mellem specialerne.
Ved behov for operation planlægges operationsdato, og patienten tilses af anæstesiolog.
Patienter, der henvises med recidiverende brystkræft, gennemgår et udredningsprogram, der tilpas-
ses individuelt.

Indlæggelsesforløb
Indlæggelse sker som hovedregel på operationsdagen. Bevægelseshæmmede og fjerntboende
indlægges dagen før operation.
Varighed af indlæggelsesforløbet afhænger af behandlingen, brystbevarende operation eller bryst-
amputation, men varierer fra 1-5 dage. Hos patienter, hvor brystamputation er nødvendig, kan der i
egnede tilfælde i samme operation udføres en brystrekonstruktion. Rekonstruktionsoperationer med
anvendelse af mikrokirurgisk teknik foregår på Rigshospitalet og Herlev Amtssygehus. Rekonstruk-
tion med protese foregår på Hørsholm sygehus.
Ved ca. 50-60% af alle brystkræftoperationer anvendes Skildvagtslymfeknude-teknik (Sentinel no-
de), som forudsætter samarbejde med Nuklearmedicinsk ekspertise.
Sygeplejen under indlæggelsen gennemføres i henhold til strukturerede plejeprogrammer tilpasset
den foretagne operation.
Efterambulant forløb
Starter ca. 7 dage efter operationsdagen med sårkontrol og svar på undersøgelser af bortopereret
væv. Risikoen for tilbagefald, og dermed behovet for opfølgende behandling, vurderes ud fra lands-
dækkende kriterier vedr. strålebehandling, kemoterapi og antihormonbehandling, og patienten in-
formeres om betydningen af disse behandlinger.
Ved behov for onkologisk efterbehandling fremsendes henvisning og journalkopi til onkologisk afde-
ling.
Efterfølgende kontrolbesøg er oftest nødvendige af hensyn til sårpleje og opfølgning på givne in-
formationer.
I Frederiksborg Amt er der fri adgang til lymfødembehandling i specialist lymfødemklinik.
På Rigshospitalet og i Københavns Amt henvises lymfødempatienter til behandling hos privatprakti-
serende fysioterapeut med egenbetaling.
Rehabilitering
Patienter instrueres i et genoptræningsprogram under indlæggelsen og tilbydes yderligere genop-
træning 6 uger efter operation.
Hertil kommer, at 8-10% af patienterne har, eller i årene efter operation, udvikler behov for lymfø-
dembehandling, som udføres af fysioterapeuter med specialuddannelse.
Benigne mammalidelser (31% af afd. DRG-grupper)
Forebyggelse

Ingen.

Hyppigste DRG-grupper:
905 og 911 (bilag 2).
Sygehusbehandling

Hovedparten af de benigne forløb foregår i ambulant regi eller som dagpatienter. En lille brøkdel
kræver en 1-døgns indlæggelse.
Visitation og udredning
Identisk med det, der er beskrevet under ”Forambulant forløb ved mistanke om malign lidelse”.
Normalt får patienten svar på undersøgelserne samme dag i ambulatoriet, hvis der kun er foretaget
mammografi/ultralydsskanning. Hvis der er foretaget nålebiopsi, får patienten svar inden for et par
dage. Svarene afgives normalt i ambulatoriet eller i selekterede tilfælde pr. brev.
Behandling
Når svarene på samtlige undersøgelser foreligger er der generelt 3 behandlingsmuligheder:
1. Kvinden afsluttes efter information om tilstandens patogenese. 2. Der 3. Der tilrådes operation enten i fuld bedøvelse eller i lokal bedøvelse. Operation tilbydes, en- ten fordi der stadig er tvivl om diagnosen (excisionsbiopsi), eller fordi kvinden selv ønsker knuden fjernet. Efter operation får patienten svaret efter ca. 1 uge og enten afsluttes eller får tid til kontrol.
Forudsætning: Ovenstående forløb kan kun gennemføres på en hensigtsmæssig måde, hvis der er
et tæt samarbejde mellem kirurgen, radiologen og patologen med regelmæssige tværfaglige konfe-
rencer.

Rehabilitering

Ingen.
Udvikling
Sygdoms forekomst: Ingen forventet udvikling udover at indførelse af mammografiscreening medfø-
rer normalt et stigende antal excisionsbiopsier.
Behandlingsmetoder: Antallet af excisionsbiopsier falder i takt med indførelse af mere tidssvarende
udredningsprocedurer, fx mere sofistikeret ultralydsapparatur, computervejledt stereotaktiske biop-
sier, ductus lavage og ductoskopi. Indførsel af den slags udredningsudstyr i løbet af de næste 3-5
år vil eventuelt betyde et fald i antallet af operativ behandling af kvinder med benigne brystlidelser.
Ambulant aktivitet
Den ambulante aktivitet i de tre brystkirurgiske afdelinger i den kommende hovedstadsregion udgø-
res af ca. 30.000 ambulante ydelser årligt. Den ambulante aktivitet omfatter en betydelig gruppe
patienter, der afsluttes efter ambulant udredning og ikke gennemgår et indlæggelsesforløb.

Hyppigste DAGS-grupper:
BG50A, DG30A, GR0920, PG01A, PG14A, PG14A (ass) (bilag 3).
Fælles for de tre brystkirurgiske afdelinger er ambulant udredning af et stort antal patienter, henvist
under mistanke om brystkræft. Disse udredes alle som anført under maligne lidelser, forambulant
forløb. Det er i udredningsfasen afgørende for kvaliteten af hele den mammakirurgiske funktion, at
”det integrerede diagnostiske system” bestående af mammakirurg, mammapatolog mammaradiog
er velfungerende med daglig fælleskonference samt løbende ad hoc kontakter i det daglige arbejde
(jf. Sundhedsstyrelsens vejledning om diagnostisk udredning af patienter med symptomer på, eller
hvor der er rejst mistanke om brystkræft. 1999). Fungerer samarbejdet ikke, vil behovet for diagno-
stiske operationer øges.
Hovedparten af disse udredningsforløb afsluttes uden behov for operation eller indlæggelse.
Hertil kommer efterambulante forløb jf. ovenstående under maligne lidelser.
Endvidere foretages et stort antal kontrolundersøgelser mhp. recidivopsporing.
MEDICINSK FAGLIG UDVIKLING
Igangværende undersøgelser kan resultere i en ændring i rækkefølgen af den hidtidige behand-lingsindsats, således at en gruppe patienter skal behandles medicinsk før kirurgisk behandling, men det samlede behov for kirurgisk behandling må forventes at stige med sygdommens incidens. Det er under overvejelse, at introducere peroperativ strålebehandling til hel eller delvis erstatning for den postoperative stråleterapi, der gives aktuelt. FORSKNING
Forskningen vedr. cancer mammae er multidisciplinær og inkluderer kirurgisk, billeddiagnostisk, histopatologisk, molekylær biologisk og onkologisk ekspertise. Alle tre afdelinger i regionen foreta-ger systematisk indberetning af tilfælde af brystkræft til DBCG (Danish Breast Cancer Corporate Group) vedr. diagnostik, behandling og klinisk forløb, og alle tre afdelinger deltager i DBCG’s gene-relle forskningsprogrammer. Rigshospitalet (mammakirurgisk, onkologiske og patologisk afdeling) samarbejder med Kræftens Bekæmpelses Institut for Translationel Brystkræftforskning (DCTB) med henblik på identifikation af de molekylære mekanismer, der ligger bag brystkræft, for derved bl.a. at bedre muligheden for tidlig diagnose og mere målrettet adjuverende behandling. Rigshospitalets og Herlevs mammakirurgiske afdelinger har i samarbejde med patologer og onkolo-ger opbygget tumorvævsbanker med det formål at identificere og udvikle nye diagnostiske, progno-stiske og prædiktive markører ved brystkræft. Brystkirurgisk Afdeling, Herlev, har et samarbejde med Breast Cancer Case Control Consortium, Cancer Research, United Kingdom Epidemiology Unit, Cambridge, UK vedr. genetisk profilering. Hørsholm Sygehus deltager i to internationale forskningsprojekter ”International Breast Cancer Stu-dy Group (Bern, Switzerland) Trial 23-01. A randomized trial of axiallary dissection versus no axil-lary dissection for patients with clinically node negative breast cancer and micrometastses in the sentinel node” og “IBIS 11 (London, UK). An international multicentre study of anastrozole vs pla-cebo in postmenopausal women at increased risk of breast cancer” (Hørsholm er koordineringscen-ter for hele Danmark). Alle tre afdelinger deltager i en international undersøgelse af værdien af ”neoadjuverende kemote-rapi” (NICE) med det formål at forbedre brystkræft overlevelsen og bedre muligheden for brystbeva-rende behandling hos udvalgte patienter. Alle tre afdelinger forsker i aspekter omkring værdien af sentinel node diagnostik (skilvagtslym-feknude), en mere skånsom operationsmetode hos kvinder med brystkræft. PERSONALERELATEREDE KVALIFIKATIONER OG KOMPETENCER
Lægeområdet
Mammakirurgi er et fagområde, og uddannelse inden for fagområdet er ikke en af de offentlige
sundhedsmyndigheder autoriseret uddannelse. Et fagområde beskrives af et relevant videnskabe-
ligt selskab, som opstiller uddannelseskrav og attesterer erhvervelsen af kompetencerne.
Uddannelsen foregår hovedsageligt i forbindelse med ansættelse på kliniske afdelinger, som af
Mammakirurgisk Selskab er godkendt til formålet. Alle tre afdelinger er godkendt til at varetage ud-
dannelsen. Endvidere kan fokuserede studieophold i andre afdelinger komme på tale.
Uddannelsens varighed er 24 måneder, hvis baggrunden er en speciallægeanerkendelse i kirurgi.
Med en anden speciallægebaggrund kan opnåelsen af kompetencerne evt. tage længere tid.
Kombineret fagområdeuddannelse i mamma- og endokrinkirurgi kan gennemføres på 36 måneder
under forudsætning af, at mindst 24 måneder foregår på en afdeling, der dækker begge fagområder.
Grundlaget for uddannelsen er speciallægeanerkendelse i kirurgi eller i et af de 4 øvrige kirurgiske grundspecialer. Basalviden og færdigheder forudsættes opnået i hoveduddannelsen i specialet ki-rurgi. Hvis den uddannelsessøgende har en baggrund fra et af de andre kirurgiske specialer forud-sættes denne basalviden og disse færdigheder opnået ved supplerende uddannelse. Dansk Mammakirurgisk Selskab har udarbejdet en detaljeret beskrivelse af Uddannelsesmål, Vi-densmål, og specifikation af Kliniske og Tekniske færdigheder, samt kursus- og videnskabelig ud-dannelse. Der henvises til http://www.danskmammakirurgiskselskab.dk. Plejeområdet
Sygeplejen i de brystkirurgiske afdelinger er organiseret omkring patientforløbet, og vægter foruden
den instrumentelle sygepleje særligt den kommunikative og psykosociale sygepleje højt.
Patienten tilknyttes ved det første ambulante besøg en kontaktsygeplejerske, der er plejesansvarli-
ge overfor hele patientens forløb i brystkirurgisk afdeling. Kontaktsygeplejersken følger patienten
både under det for- og efterambulante forløb samt varetager plejen under indlæggelsen.
I pleje og behandling af brystkræftpatienter er der udarbejdet fastlagte pleje- og behandlingsstan-
darder, således at den information patienten gives om sit behandlingsforløb er tilpasset til den indi-
viduelle patient.
Den brystkirurgiske sygeplejerske skal besidde særlige kompetencer i relation til at kunne kommuni-
kere, informere, rådgive og vejlede patienten og dennes pårørende om såvel det præ- og postopera-
tive forløb, som de kliniske problemer og de emotionelle og psykosociale reaktioner.
Sygeplejersken skal have kendskab til og viden om efterbehandlingstilbud i relation til kemoterapi
og strålebehandling, så hun kan vejlede og støtte patienten i dennes valg.
Patienterne tilbydes under og efter indlæggelsen individuel og gruppevis kontakt til fysioterapeut,
der er specialiseret i behandling af brystkræftpatienters særlige problemstillinger med bl.a. genop-
træning og lymfødem.
Der er et formaliseret samarbejde med de plastikkirugiske- og onkologiske afdelinger, således at
patientens overgang mellem de to specialer forløber efter fastlagte procedurer.
De brystkirurgiske afdelinger i Hørsholm og Rigshospitalet tilbyder patientundervisning til patienter,
der er færdigopererede. Herlev tilbyder patienterne deltagelse i projekt i samarbejde med Kræftens
Bekæmpelse med patientundervisning og samtalegrupper. Rigshospitalet har herudover et tilbud
om samtalegruppe til yngre brystkræftpatienter.
Kompetence
Sygeplejersker ansat i brystkirurgisk afdeling gennemgår et struktureret oplærings- og introdukti-
onsprogram, før de selvstændigt kan varetage opgaven som kontaktsygeplejerske.
I de tre brystkirurgiske afdelinger er sygeplejerskerne oplært til selvstændigt at varetage serom
tømning.
Ud fra EUSOMAS (”European Society of Mastology”) anbefalinger for sygepleje til brystkirurgiske
patienter etablerede Hørsholm Sygehus i samarbejde med uddannelsesafdelingen i Frederiksborg
amt et landsdækkende kursus for sygeplejersker ved brystkirurgiske klinikker af otte dages varig-
hed.
På Hørsholm Sygehus har alle sygeplejersker deltaget i dette kompetencegivende kursus.
På Rigshospitalet er en gruppe af sygeplejersker oplært i at varetage DBCG kontroller.
På Herlev Sygehus er sygeplejerskerne oplært til både at assistere kirurgen under operation og til at
fungere som operationssygeplejersker.
Flere sygeplejersker har deltaget i 3 dages kursus under Dansk Sygeplejeråd med fokus på Patien-
ter med Brystkræft, eller lignende tilbud arrangeret af Frederiksborg amt.
Flere sygeplejersker har onkologisk efteruddannelse, som specifikt opkvalificerer sygeplejerskens
kompetencer til at varetage den komplekse sygepleje til patienter med bl.a. brystkræft.
Fremtid
Aktuelt er der ingen problemer med at rekruttere og fastholde sygeplejersker.
Det er forudsigeligt, at kravene til kvaliteten vokser i takt med øget specialisering, og for at efter-komme dette, pågår der på nuværende tidspunkt et arbejde med at beskrive en national specialist / efteruddannelse til brystkirurgiske sygeplejersker, som har udgangspunkt i EUSOMA´s anbefalinger til Breast Care Nurses. På nuværende tidspunkt er der taget initiativ til at etablere en landsdækkende sammenslutning af brystkirurgiske sygeplejersker, som skal være et fælles fagligt forum til at udveksle erfaringer og dele ny viden, samt til at udarbejde fælles kvalitetsstandarder og mål for sygeplejen. Det vil via en sådan sammenslutning også være muligt at etablere sygeplejeforskning på tværs af landet. Øvrige personalegrupper
Det mammakirurgiske speciale har et tæt samarbejde med specialuddannede fysioterapeuter, som
indgår i den postoperative optræning samt forebyggelse og behandling af lymfødem. Fysioterapeu-
ter skal være oplært i specialets specielle behandlingsprincipper og desuden have kendskab til an-
befalinger fra EU-projektet Centre of Excellence 2003-2005 samt anbefalinger fra Nationalt Indika-
torprojekt. Der er ikke aktuelt eller potentielle rekrutteringsproblemer på hospitalerne inden for den-
ne faggruppe.
Herudover er mammakirurgispecialet afhængig af kvalificerede lægesekretærer. Oplæring i specia-
let er nødvendig efter endt grunduddannelse, og her er det væsentligt med kompetencer inden for
området kommunikation. Lægesekretærgruppen har specielt en stor indrapporterings-opgave. Ar-
bejdsgruppen vurderer, at der aktuelt og i stigende grad er rekrutteringsproblemer inden for læge-
sekretærgruppen.
BRUGERINVOLVERING
De brystkirurgiske afdelinger samarbejder bl.a. med Kræftens Bekæmpelse (www.cancer.dk) og Kræftens Bekæmpelses lokalafdelinger samt patientorganisationen De Brystopererede (www.de-brystopererede.dk). Patientorganisationen De Brystopererede kommer fast i afdelingen og tilbyder ”åben rådgivning” på Rigshospitalet 1 gang om ugen. Et lignende tilbud er planlagt etableret på Herlev i efteråret 2005. Herlev har et fælles forsknings-udviklings projekter Camma med Kræftens Bekæmpelse med fokus på patientundervisning og gruppeintervention. De brystkirurgiske afdelinger i Hørsholm og på Rigshospitalet tilbyder struktureret patientundervis-ning til patienter, der er færdigopererede. Hørsholm og Herlev deltager i et fælles projekt - Integreret Rehabilitering - hvori indgår akupunktur og oplæring i akupressur til patienter med brystkræft, suppleret med kostvejledning. Rigshospitalet har et tilbud om samtalegruppe til yngre brystkræftpatienter. I øvrigt kan henvises til sygehusenes hjemmesider: Rigshospitalet: http://www.rigshospitalet.dk/ Herlev Amtssygehus: http://www.kbhamt.dk/ Hørsholm Sygehus: http://www.patienternessygehus.dk/
DRG aktivitet-Maligne mammalidelser 2004 på de tre brystkirurgiske klinikker i den kommende Re-
gion Hovedstaden
Hospital

DRG aktivitet-Benigne mammalidelser 2004 på de tre brystkirurgiske klinikker i den kommende
Region Hovedstaden
DAGS aktivitet 2004 på de tre brystkirurgiske klinikker i den kommende Region Hovedstaden

Source: http://www.regionhovedstaden.dk/NR/rdonlyres/9454B12D-3270-412F-A9F2-357AEC69C613/0/MammakirurgiFINAL.pdf

Variations in the pharmacological management of patients treated with carotid endarterectomy: a survey of european vascular surgeons

Eur J Vasc Endovasc Surg (2009) 38, 402e407Variations in the Pharmacological Management ofPatients Treated with Carotid Endarterectomy:A Survey of European Vascular SurgeonsM. Hamish, M.S. Gohel, A. Shepherd, N.J. Howes, A.H. DavImperial Vascular Unit, Charing Cross Hospital, London W6 8RF, UKSubmitted 19 December 2008; accepted 5 July 2009Available online 3 August 2009Objectives: The per

13 relatos

XII CERTAMEN ATENEO CULTURAL 1° DE MAYO El jurado del XII Certamen de Relatos Cortos convocado por el Ateneo Cultural 1º de Mayo, integrado por: MelianoPeraile, Julia Cela, Manuela Temporelli y José Rodríguez-Tarduchi, hizo públicos, el pasado 10 de junio, los premioscorrespondientes a 2004 que, de entre ciento treinta y seis textos recibidos, recayeron en Un despiste morrocotudo ,

Copyright © 2010-2014 Sedative Dosing Pdf