Instruks: anstesi til den akutte patient

Tobak og alkoholintervention før operation Tobak og alkoholintervention før operation Udarbejdet af en arbejdsgruppe under DASAIM og Kirurgisk Forum: Tobak og alkoholintervention før operation Indholdsfortegnelse
Sådan gør man / actioncard
3.4. Intervention ved skadeligt / afhængigt alkoholmisbrug 3.5. Medikamentel forbehandling for at understøtte rygestop 3.6. Medikamentel forbehandling for at understøtte alkoholintervention 3.7. Patienternes holdning til tobaks og alkoholintervention Tobak og alkoholintervention før operation Sådan gør man (Actioncard)

Præoperativt vurderes om patienten er i risiko, defineret ved daglig rygning og/eller skadeligt alkoholforbrug (over 14 og 21 genstande ugentligt for hhv. kvinder og mænd) Risikopatienter tilbydes rutinemæssigt forebyggende interventionsprogrammer: • Rygeinterventionen iværksættes inden operative indgreb. Starttidspunkt optimalt 6-8 • Alkoholintervention iværksættes inden operative indgreb. Starttidspunkt optimalt 4 uger I forbindelse med interventionsprogrammerne tilbydes gratis nikotinsubstitution hhv. alkohol- abstinensmedicin og anden understøttende behandling Identifikation og intervention skal dokumenteres i patientjournalen. Afslutningsvist skal præoperative interventionsprogrammer opfølges efter operationen ved behov parallelt til hospitalets generelle retningslinier for opfølgning på behandling. Tobak og alkoholintervention før operation Samlede anbefalinger

Sammenhængen mellem rygning, skadeligt alkoholforbrug og udvikling af operationskompli- Præoperativ rygeintervention har effekt på patienternes perioperative rygevaner og kan redu- cere perioperative komplikationer. Det anbefales, at rygeintervention indføres som rutine 6-8 uger inden operative indgreb, hvor det er muligt. Præoperativ alkoholintervention har effekt på patienternes perioperative drikkevaner og kan reducere perioperative komplikationer. Det anbefales, at alkoholintervention indføres som rutine 4 uger inden operative indgreb, hvor det er muligt. Nikotinsubstitution fordobler effekten af rygeintervention. Det anbefales, at der tilbydes gratis nikotinsubstitution (som førstevalgspræparat) for patienter, der ”accepterer” præoperativ ryge- Abstinensmedicin i form af benzodiazepiner (som førstevalgspræparat) og understøttende disulfiram tilbydes som led i alkoholintervention. Det anbefales, at der tilbydes gratis under- støttende medicin for patienter, der ”accepterer” præoperativ alkoholintervention. Generelt opfatter operationspatienter tilbud om intervention overfor tobak og alkohol positivt, og har en særlig høj kompliance i den præoperative periode. Det anbefales, at alle patienter, der skønnes at have behov herfor, bør tilbydes hjælp til adfærdsændring. Tobak og alkoholintervention før operation 1. Del
1.1 Denne instruks handler om forholdsregler inden anæstesi og kirurgi.
1.2 Ikrafttræden: Når instruksen er sanktioneret af DASAIM og Kirurgisk Forum. 1.3 Populationen/Omfang: Alle voksne patienter, der skal bedøves til kirurgi. 1.4 Intervention: I Instruksen diskuteres identifikation af risikopatienter og metoder til fore- byggelse af tobaks og alkoholrelaterede komplikationer. 1.5 Outcome: Reduktion af intra- og postoperative komplikationer. Herunder kardiopulmona- le og sårkomplikationer, blødningsepisoder, infektioner og mortalitet. 1.6 Formål: At give alle kirurger, anæstesiologer og andet personale ansat ved kirurgiske og anæstesiologiske afdelinger en brugbar, entydig vejledning vedr. information, screening og intervention af patienter med dagligt rygning eller skadeligt alkoholforbrug. Klinisk: At sikre alle patienter en ensartet forsvarlig præoperativ behandling. Patientoplevet kvalitet: Færre behandlingskrævende komplikationer. Støtte til livsstilsfor- 1.7 Instruksen er udarbejdet af en arbejdsgruppe. Tovholderen blev udpeget af anæstesiud- valget under DASAIM. Arbejdsgruppen består af: Overlæge, dr.med. Ann Møller, Anæstesiologisk afdeling, KAS Herlev. Overlæge, dr.med. Hanne Tønnesen, Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse/WHO CC, Overlæge Per Rotbøll, Smerteklinikken, Neurocentret, Rigshospitalet. Professor, overlæge, dr. med. Jes Bruun Lauritzen, Ortopædkirurgisk afdeling, Bispe- 1.8 Målgruppe: Alt anæstesi- og kirurgisk personale i Danmark. Tobak og alkoholintervention før operation 2. Del
2.1 Informationssøgning:
Vi har tilstræbt at finde den bedst mulige sundhedsvidenskabelige dokumentation for vore anbefalinger. Søgningen er foretaget via Pubmed, Embase og Cochrane biblioteket. Desuden er der brugt referencer fra de fundne metaanalyser eller oversigtsartikler. Ved rekommandati- onerne vil der være henvisning til evidensgrad1;2. Der er i rækkefølge søgt efter metaanalyser, systematiske oversigtsartikler, randomiserede klinisk kontrollerede forsøg, ikke kontrollerede forsøg, deskriptive studier samt ekspertudtalel- Risikoen for tobaks- og alkoholrelaterede komplikationer er velbeskrevet i litteraturen, mens der kun findes få undersøgelser vedr. effekten af præoperative intervention. De anvendte sø- geord er anført ved de enkelte delpunkter i instruksen. 3.1 Indledning:
Søgeord: Smoking, harmful alcohol intake/abuse, surgery, complications
Det er velkendt, at daglig rygning og skadeligt alkoholforbrug øger risikoen for operations- Omkring 30 % af de kirurgiske patienter ryger dagligt og rygning er relateret til en del syg- domme der kræver kirurgi, hvorfor forekomsten af rygere blandt kirurgiske patienter er højere end blandt baggrundsbefolkningen (f.eks. hernier3, diskusprolaps4, lungekræft5, kræft i la- Talrige undersøgelser har vist, at rygning disponerer til øget postoperativ morbiditet (se figur 1a8-27 og 1b20;28-44), især hjerte- og lungekomplikationer, sårkomplikationer, infektioner og risi- ko for indlæggelse på intensiv afdeling efter operation. Samlet set er der evidens grad 2 for sammenhæng mellem rygning og øget udvikling af komplikationer på baggrund af de deskrip- Tobak og alkoholintervention før operation Mellem 5 og 50 % af de kirurgiske patienter har et skadeligt alkoholforbrug med den højeste forekomst hos mandlige patienter og hos patienter med alkoholrelaterede sygdomme, der kræver kirurgisk intervention samt ved traumer. Adskillige studier har vist, at skadeligt alkoholforbrug øger risikoen for udvikling af komplikationer efter kirurgi, især infektioner, hjerte- og lungekomplikationer og blødningsepisoder og efter større indgreb også mortalitet. Komplikationsraten er omkring 50% højere ved indtagelse af 3-4 genstande per dag, i forhold til 0-2 per dag, og denne forskel har vist sig signifikant i nogle studier45;46, men ikke i andre47;48. Komplikationsraten øges med omkring 200-400% ved forbrug på 5 genstande dagligt eller mere (se figur 1c46-66), hvilket ligger tæt på Sundhedsstyrelsens anbefalinger for genstandsgrænser på alkoholområdet. Samlet set er der evidens grad 2 for sammenhæng mellem skadeligt alkoholforbrug og øget udvikling af komplikationer på baggrund af de De patofysiologiske mekanismer er hovedsageligt subkliniske organdysfunktioner, der er di- rekte eller indirekte relateret til henholdsvis rygning eller alkohol. Disse organdysfunktioner er de samme uanset om patienten skal opereres eller ej, men de forøger komplikationsudviklin- gen i forbindelse med operation. De fleste dysfungerende organsystemer restitueres helt eller delvist ved rygestop og alkoholophør, som i den præoperative periode således er forbundet med reduktion i udvikling af tobak eller alkoholrelaterede komplikationer67;68. Tobak og alkoholintervention før operation Figure1: The effect of smoking on postoperative pulmonary complications (1A), -wound com- plications (1B) and the effect of alcohol on postoperative morbidity (1C). Tobak og alkoholintervention før operation 3.2 Identifikation af risikopatienter
3.2.1 Søgeord
Smoking, harmful alcohol drinking, risk factor, identification, validation, Risikopatienter identificeres systematisk i det præoperative forløb, idet de er defineret ved daglig rygning og skadeligt alkoholforbrug, og risikoen dokumenteres i journalen. Generelt gælder Sundhedsstyrelsens anbefalinger om, at oplysninger om risikofaktorer regi- streres ved første kontakt med sygehusvæs sø- geord: projekt PRIK). Ryge- og alkoholanamnese er dermed en obligatorisk del af patient- journalen, og som minimum registreres daglig rygning og alkoholforbrug over genstands- grænserne på 14 ugentligt for kvinder og 21 for mænd, gerne ved hjælp af SKS-koderne på Tabel over simpel dokumentation/registrering i journalen: Diagnoser
Alkoholforbrug over genstandsgrænserne Skadeligt forbrug af alkohol DF101 Risikopatienterne informeres om, at rygning og skadeligt alkoholforbrug er væsentlige faktorer for øget udvikling af komplikationer, og den givne information dokumenteres i journalen. Litteraturen viser, at selvrapporteret forbrug af tobak og alkohol er tilstrækkelig pålideligt til at identificere risikopatienter og enklest at anvende i klinisk praksis. Der er dog tale om mini- mumsforbrug, idet der finder en vis underrapportering sted. De, der drikker mest, underrap- porterer også mest, parallelt til selvrapportering ved f.eks. ernæring. Derimod er overrapporte- ring ikke kendt. Således er patienter, der identificeres som risikopatienter også at regne for risikopatienter67;69-71. Samlet set er der evidens grad 2 for sammenhæng mellem selvrappor- teret alkohol- og tobaksforbrug og reelt forbrug Tobak og alkoholintervention før operation Der er ikke umiddelbare fordele ved at anvende indirekte spørgeskemaer eller biokemiske markører (f.eks. kotininkoncentration i spyt eller kulmonooxid i udåndingsluften for rygning og Carbohydrate-Deficient-Transferrin i plasma eller ethanol i udåndingsluften for alkohol), idet der samtidig indføres væsentlige fortolkningsproblemer og usikkerheder ved identifikation af 3.3 Intervention ved Tobak
3.3.1 Søgeord
Preoperative, smoking, smoking cessation, postoperative complication* Præoperativ rygeintervention har effekt på patienternes perioperative rygevaner og kan redu- cere perioperative komplikationer. Det anbefales, at rygeintervention indføres som rutine in- den operative indgreb - optimalt 6-8 uger - hvor det er muligt. Der foreligger et randomiseret studie (evidens 1b), som viser god effekt af individuel rygein- tervention før hofte- og knæalloplastik (2x60 patienter) på især sårkomplikationer. Der synes også at være en effekt på lungekomplikationer, men materialet er for lille til at vise sidstnævn- Et andet randomiseret studie om rygestop 1-3 uger inden planlagt kolorektal kirurgi kunne ikke påvise effekt på komplikationsfrekvensen (evidens 1b)42. Der er også gennemført et sårstudie på frivillige forsøgspersoner i form af et randomiseret studie over rygeintervention med/uden nikotinsubstition og kontrolgruppe uden intervention, hvor der fandtes reduceret infektionsrate i incisionssår76 i sakralregionen i interventionsgrup- Der foreligger i alt 4 randomiserede studier, som viser særlig gunstig effekt af præoperativ rygeintervention på patientens rygevaner, hvor stopraterne ligger på 64-89%75;77;78 (evidens 1b). Langtidseffekten er på niveau med rygeintervention generelt79. Tobak og alkoholintervention før operation Der foreligger endnu ikke kliniske studier, som klarlægger den optimale præoperative varig- hed af intervention. Patofysiologiske studier vedr. bedring af organfunktioner tyder dog på, at der kunne være effekt af kortere tids rygeintervention, f.eks. 4 uger76 eller endog kun få da- Tidligere frygt for en øgning af antallet af respiratoriske komplikationer hos patienter med ny- ligt rygeophør har vist sig grundløs81. 3.4 Intervention ved skadeligt alkoholforbrug/afhængighed
3.4.1 Søgeord
Preoperative, alcohol drinking, alcohol intervention, postoperative complication* Præoperativ alkoholintervention har effekt på patienternes perioperative drikkevaner og kan reducere perioperative komplikationer. Det anbefales, at alkoholintervention indføres som rutine inden operative indgreb – optimalt 4 uger - hvor det er muligt. Der foreligger et mindre klinisk randomiseret studie, som viser god effekt af individuel alkohol- intervention før kolorektal resektion (42 patienter) på især sårkomplikationer og intensivt be- handlingskrævende hjertelungeproblemer (evidens 1b)64. Det samme randomiserede studie viser også en særlig gunstig effekt af præoperativ alkohol- intervention på patientens drikkevaner, hvor stopraten ligger på over 90 % (evidens 1b)64 over Tobak og alkoholintervention før operation Program for præoperativ alkoholintervention
Indledende samtale, hvor behandlingsplan og mål fastlægges. Derefter ugentlige opfølgningssamtaler. Behandling med tiamin og stærke B-combiner dagligt. Ved risiko for lette abstinenssymptomer tilbydes f.eks. 10-40 mg Ved risiko for svære abstinenssymptomer henvises patienten til Disulfiram doseres med 400 mg x 2 ugentligt (antabus ) kontrol- leret. Husk forinden at sikre at alkoholpromillen er nul (vha. al- Disulfiram stoppes 1-2 uger før operation. Der foreligger endnu ikke kliniske studier, som klarlægger den optimale præoperative varig- hed af intervention. Kliniske patofysiologiske studier tyder på, at der kunne være effekt af kort tids alkoholintervention, idet nogle organsystemer bedres allerede fra 1-2 ugers alkoholstop82- 3.5 Medikamentel behandling til understøttelse af rygestop
3.5.1 Søgeord: Smoking intervention, nicotine replacement therapy, bupoprion.
Nikotinsubstitution fordobler effekten af rygeintervention. Det anbefales, at der tilbydes gratis nikotinsubstitution (som førstevalgspræparat) for patienter, der deltager i præoperativ rygein- Nikotinsubstitution anvendes generelt som led i rygeintervention, hvor det fordobler rygeop- Tobak og alkoholintervention før operation Anvendelse af nikotinsubstitution modvirker de fysiske abstinenser ved rygeophør. Det kan administreres på flere måder, f.eks. som plaster, tyggegummi og inhalation. Præparatvalg afhænger af patientens rygeafhængighed og præference. Som tommelfingerregel substitue- res 1 cigaret (= 1 gram tobak) med 1 mg nikotinprodukt, men patienterne er i stort omfang Nikotinsubstitution anvendes også til kupering af tobaksabstinenser i kliniske situationer, hvor en ryger ikke kan komme til at ryge, f.eks. under faste eller i opvågningsperioden (eller på et Bivirkningerne er de samme som for nikotin i øvrigt, men optræder i væsentlig mindre grad. Teoretisk kunne man forestille sig, at nikotinsubstitution ville have indflydelse på sår- og vævsheling og kardielle komplikationer, men dette er ikke videnskabeligt dokumenteret. Eks- perimentelle undersøgelser tyder på, at nikotinsubstitution ikke påvirker sårhelingen (evidens Hos patienterne, der gentagne gange har forsøgt nikotinsubstitution uden effekt, kan bupro- pion ordineres. Bupropion er et antidepressivum, der anvendes i lav dosering over længere tid. Plasmahalveringstiden er ca. 20 timer for bupropion og ca. 35 timer for metabolitterne Initialt 150 mg 1 gang dagligt i 6 dage, derefter 150 mg 2 gange dagligt i 7-9 uger87. Behand- lingen påbegyndes, mens patienten stadig ryger, og datoen for rygestop fastsættes normalt én uge efter behandlingsstart. Præparatet har ingen effekt på akutte tobaksabstinenser. Hvis der ikke er effekt efter 7 uger, bør behandlingen seponeres. De mest almindelige bivirkninger er søvnløshed, feber, mundtørhed, smagsforstyrrelser, kvalme, opkastning, abdominalsmer- ter, obstipation og hovedpine, svimmelhed, koncentrationsbesvær, depression, uro, angst, og tremor. Desuden ses hududslæt, urticaria, hudkløe, øget svedtendens. En anden mulighed er varenicline, en ny partiel nikotin-receptor agonist. Den anbefalede behandlingsperiode er 12 uger88. Den overordnede ophørsrate varierer fra 6 – 44 % hos ikke-kirurgiske patienter89-91. Der mangler publicerede erfaringer fra patienter der tager bupropion eller varenicline i den præoperative periode. Den medicinske profil og de relativt mange bivirkninger er forskelligt fra nikotin og reducerer ikke abstinenssymptomer. Tobak og alkoholintervention før operation 3.6 Medikamentel behandling til understøttelse af alkoholinter-
vention
3.6.1 Søgeord
Alcohol intervention, disulfiram, benzodiazepines, Abstinensmedicin i form af benzodiazepiner (som førstevalgspræparat) og understøttende disulfiram tilbydes som led i alkoholintervention. Det anbefales, at der tilbydes gratis under- støttende medicin for patienter, der ”accepterer” præoperativ alkoholintervention. Forebyggelse og behandling af abstinenssymptomer indledes tidligt ved efter ophør med stort forbrug af alkohol. Symptomerne kan udvikles, selv om patienten stadig har alkohol i blodet, og abstinensbehandlingen kan med fordel indledes allerede på dette tidspunkt. Derimod bør disulfiram ikke indledes, før alkoholpromillen er nul. Man bør ikke være tilbageholdende med at tilbyde abstinensmedicin, men bør vælge præpa- rater med lang halveringstid, da disse både er mest effektive til at forebygge abstinenskram- per og har et lavere misbrugspotentiale. Doseringen er individuel, men en typisk dosering vil være 10mg klordiazepoxid x 4 dagligt i en kortere periode ved lettere symptomer. Ved svære- re abstinenssymptomer kan anvendes 50mg x 4 dagligt de første 3 dage med aftrapning med 25 mg dagligt indtil nul. Ved evt. overdosering kan anvendes antidoten flumezanil (obs. korte- re halveringstid end klordiazepoxid). Abstinenssymptomerne består af fysiske symptomer i form af tremor, sved, rastløshed, koncentrationsbesvær, psykomotorisk uro og pulsøgning, dels af psykiske symptomer i form af tristhed, indre psykisk uro og skyldfølelse. Delirøse symptomer omfatter synshallucinationer, konfusion og total søvnløshed. Endvidere kan der komme epileptiforme abstinenskramper og Wernickes syndrom. Hypoglykæmi med risiko for dødelig udgang kan ses efter længere tids umådeholden alkoholindtagelse. Tilstanden kan Præoperativ alkoholintervention er kun undersøgt med understøttende abstinensmedicin og disulfirambehandling, sidstnævnte 800 mg to gange ugentligt med seponering den sidste uge Tobak og alkoholintervention før operation inden operationen92. Bivirkningerne ved kortvarig disulfirambehandling er træthed, diare, me- tallisk ånde og svimmelhed. Dette skyldes næppe disulfiram, da det også ses ved placebobe- handling, (evidens 1b)93. Disulfiram interagerer med andre lægemidler, som f.eks. warfarin, tricyskliske antideprisa, fenytoin og benzodiazepiner. Virkningen af disulfiram forstærkes af Præoperative interventionsprogrammer skal opfølges ved behov efter operationen parallelt til hospitalets generelle retningslinier for opfølgning på behandling. 3.7 Patienternes holdning til tobaks og alkoholintervention
3.7.1 Søgeord
Patient attitude, patient experience, patient satisfaction, smoking intervention, alcohol inter- Generelt opfatter operationspatienter tilbud om intervention overfor tobak og alkohol positivt, og har en særlig høj kompliance præoperative periode. Det anbefales, at alle patienter, der skønnes at have behov herfor, bør tilbydes hjælp til adfærdsændring. Operationspatienter har en positiv holdning overfor tilbud om hospitalets støtte til livsstilsæn- dringer, indenfor tobak, alkohol og overvægt95. En undersøgelse af rygere, der havde deltaget i et rygeinterventionsprogram, viste at alle sammen (både de, der gennemførte interventionen og de, der ikke gjorde det) syntes om tilbuddet og mente, at det skulle tilbydes til alle rygere. Patienterne gav udtryk for, at gratis nikotinsubstitution, en empatisk, veluddannet rygestopin- struktør og røgfri omgivelser var af stor betydning for et succesfyldt rygestopforløb. Patienter- ne fandt det motiverende at have mulighed for at påvirker deres eget patientforløb i positiv Tobak og alkoholintervention før operation 4.1 Kvalitetskontrol (forslag til):
Løbende audit af journalmateriale mhp. dokumentation af ryge- og alkoholvaner og af givet
information om interventionsmuligheder og komplikationsrisiko samt præoperativ intervention Der bør udføres tiltag for at sikre korrekt registrering af ryge- og alkoholvaner i dansk anæ- stesidatabase mhp. øget kvalitetssikring. 4.2 Perspektiver:
Præoperative interventionsprogrammer bør være tilgængelige nationalt og tilbydes alle risiko-
patienter i forbindelse med operation for at undgå yderligere ulighed i sundhed. Ensartede retningslinier for patienter, der ryger dagligt og/eller drikker skadeligt er særdeles ønskeligt i Interventionsprogrammerne skal udføres af kompetent sundhedsfagligt personale med særlig Kvalitetssikring ved opfølgning via de nationale kvalitetsdatabaser, herunder dansk anæstesi- Forskning bør omfatte såvel interventionsstudier (optimalt i randomiserede designs) som de- mografiske undersøgelser. Desuden er der brug for yderligere studier til afklaring af den opti- male interventions sammensætning og varighed til forskellige patientkategorier. 4.3 Konklusion
Sammenhængen mellem rygning, skadeligt alkoholforbrug og udvikling af operationskompli-
Interventionsprogrammer har vist sig at være effektive, og de bliver velmodtaget af patienter- ne. Alle patienter der ryger eller drikker skadeligt skal tilbydes hjælp til præoperativ forebyg- Tobak og alkoholintervention før operation Anbefalingerne er givet med vægten lagt på et evidensbaseret grundlag så langt, det er mu- ligt. De steder, hvor evidensen for intervention er tyndere, må tvivlen komme patienterne til gode, da bivirkningerne ved en evt. uvirksom forebyggelsesindsats synes minimale. Tobak og alkoholintervention før operation (1) Straus SE, Richarson WS, Glasziou P, Haynes RB. Evidence Based Medicine. 3rd (2) Matzen P. Evidensbaseret medicin. In: Hansen N, Haunsø S, Schaffalitzky de Muck- adell O, editors. Medicinsk Kompendium. 16. ed. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck; 2004. 12-23. (3) Sorensen LT, Hemmingsen UB, Kirkeby LT, Kallehave F, Jorgensen LN. Smoking is a risk factor for incisional hernia. Arch Surg 2005; 140(2):119-123. (4) Jansson KA, Nemeth G, Granath F, Jonsson B, Blomqvist P. Health-related quality of life in patients before and after surgery for a herniated lumbar disc. J Bone Joint Surg Br 2005; 87(7):959-964. (5) Engholm G, Palmgren F, Lynge E. [Lung cancer, tobacco smoking and environ- mental factors in Denmark]. Ugeskr Laeger 1998; 160(5):626-631. (6) Jeannon JP, Soames JV, Aston V, Stafford FW, Wilson JA. Molecular markers in dysplasia of the larynx: expression of cyclin-dependent kinase inhibitors p21, p27 and p53 tumour suppressor gene in predicting cancer risk. Clin Otolaryngol Allied Sci 2004; 29(6):698-704. (7) Takashi M, Murase T, Mizuno S, Hamajima N, Ohno Y. Multivariate evaluation of prognostic determinants in bladder cancer patients. Urol Int 1987; 42(5):368-374. (8) Arabaci U, Akdur H, Yigit Z. Effects of smoking on pulmonary functions and arterial blood gases following coronary artery surgery in Turkish patients 2. Jpn Heart J 2003; 44(1):61-72. (9) Bluman LG, Mosca L, Newman N, Simon DG. Preoperative smoking habits and postoperative pulmonary complications 6. Chest 1998; 113(4):883-889. (10) Brooks-Brunn JA. Predictors of postoperative pulmonary complications following ab- dominal surgery 9. Chest 1997; 111(3):564-571. (11) Dales RE, Dionne G, Leech JA, Lunau M, Schweitzer I. Preoperative prediction of pulmonary complications following thoracic surgery 48. Chest 1993; 104(1):155-159. (12) Dilworth JP, White RJ. Postoperative chest infection after upper abdominal surgery: an important problem for smokers 14. Respir Med 1992; 86(3):205-210. Tobak og alkoholintervention før operation (13) Griffin SM, Shaw IH, Dresner SM. Early complications after Ivor Lewis subtotal esophagectomy with two-field lymphadenectomy: risk factors and management 21. J Am Coll Surg 2002; 194(3):285-297. (14) Hulzebos EH, van Meeteren NL, de Bie RA, Dagnelie PC, Helders PJ. Prediction of postoperative pulmonary complications on the basis of preoperative risk factors in pa-tients who had undergone coronary artery bypass graft surgery 15. Phys Ther 2003; 83(1):8-16. (15) Konrad FX, Schreiber T, Brecht-Kraus D, Georgieff M. Bronchial mucus transport in chronic smokers and nonsmokers during general anesthesia. J Clin Anesth 1993; 5(5):375-380. (16) Laszlo G, Archer GG, Darrell JH, Dawson JM, Fletcher CM. The diagnosis and pro- phylaxis of pulmonary complications of surgical operation 94. Br J Surg 1973; 60(2):129-134. (17) McCulloch TM, Jensen NF, Girod DA, Tsue TT, Weymuller EA, Jr. Risk factors for pulmonary complications in the postoperative head and neck surgery patient 36. Head Neck 1997; 19(5):372-377. (18) Moller AM, Maaloe R, Pedersen T. Postoperative intensive care admittance: the role of tobacco smoking. Acta Anaesthesiol Scand 2001; 45(3):345-348. (19) Moller AM, Pedersen T, Villebro N, Norgaard P. Impact of lifestyle on perioperative smoking cessation and postoperative complication rate 14. Prev Med 2003; 36(6):704-709. (20) Moller AM, Pedersen T, Villebro N, Munksgaard A. Effect of smoking on early com- plications after elective orthopaedic surgery 15. J Bone Joint Surg Br 2003; 85(2):178-181. (21) Morton HJV. Tobacco smoking and pulmonary complications after operation. Lancet (22) Nakagawa M, Tanaka H, Tsukuma H, Kishi Y. Relationship between the duration of the preoperative smoke-free period and the incidence of postoperative pulmonary complications after pulmonary surgery. Chest 2001; 120(3):705-710. (23) Ngaage DL, Martins E, Orkell E, Griffin S, Cale AR, Cowen ME et al. The impact of the duration of mechanical ventilation on the respiratory outcome in smokers under-going cardiac surgery 14. Cardiovasc Surg 2002; 10(4):345-350. Tobak og alkoholintervention før operation (24) Svensson LG, Hess KR, Coselli JS, Safi HJ, Crawford ES. A prospective study of respiratory failure after high-risk surgery on the thoracoabdominal aorta 100. J Vasc Surg 1991; 14(3):271-282. (25) Warner DO. Preoperative smoking cessation: how long is long enough? Anesthesiol- (26) Warner MA, Offord KP, Warner ME, Lennon RL, Conover MA, Jansson-Schumacher U. Role of preoperative cessation of smoking and other factors in postoperative pul-monary complications: a blinded prospective study of coronary artery bypass patients 77. Mayo Clin Proc 1989; 64(6):609-616. (27) Wightman JA. A Prospective Survey of Incidence of Postoperative Pulmonary Com- plications. Br J Surg 1968; 55(2):85-&. (28) Dahl A, Toksvig-Larsen S. Cigarette smoking delays bone healing: a prospective study of 200 patients operated on by the hemicallotasis technique 4. Acta Orthop Scand 2004; 75(3):347-351. (29) Easley ME, Trnka HJ, Schon LC, Myerson MS. Isolated subtalar arthrodesis 23. J Bone Joint Surg Am 2000; 82(5):613-624. (30) Finan KR, Vick CC, Kiefe CI, Neumayer L, Hawn MT. Predictors of wound infection in ventral hernia repair. Am J Surg 2005; 190(5):676-681. (31) Glassman SD, Anagnost SC, Parker A, Burke D, Johnson JR, Dimar JR. The effect of cigarette smoking and smoking cessation on spinal fusion 28. Spine 2000; 25(20):2608-2615. (32) Goodwin SJ, McCarthy CM, Pusic AL, Bui D, Howard M, Disa JJ et al. Complications in smokers after postmastectomy tissue expander/implant breast reconstruction 2. Ann Plast Surg 2005; 55(1):16-19. (33) Ishikawa SN, Murphy GA, Richardson EG. The effect of cigarette smoking on hind- foot fusions 2. Foot Ankle Int 2002; 23(11):996-998. (34) Kurz A, Sessler DI, Lenhardt R. Perioperative normothermia to reduce the incidence of surgical-wound infection and shorten hospitalization. Study of Wound Infection and Temperature Group 9. N Engl J Med 1996; 334(19):1209-1215. (35) Manassa EH, Hertl CH, Olbrisch RR. Wound healing problems in smokers and non- smokers after 132 abdominoplasties 3. Plast Reconstr Surg 2003; 111(6):2082-2087. Tobak og alkoholintervention før operation (36) Martin GJ, Jr., Haid RW, Jr., MacMillan M, Rodts GE, Jr., Berkman R. Anterior cervi- cal discectomy with freeze-dried fibula allograft. Overview of 317 cases and literature review. Spine 1999; 24(9):852-858. (37) Myles PS, Iacono GA, Hunt JO, Fletcher H, Morris J, McIlroy D et al. Risk of respira- tory complications and wound infection in patients undergoing ambulatory surgery: smokers versus nonsmokers 44. Anesthesiology 2002; 97(4):842-847. (38) Olsen MA, Lock-Buckley P, Hopkins D, Polish LB, Sundt TM, Fraser VJ. The risk fac- tors for deep and superficial chest surgical-site infections after coronary artery by-pass graft surgery are different 11. J Thorac Cardiovasc Surg 2002; 124(1):136-145. (39) Padubidri AN, Yetman R, Browne E, Lucas A, Papay F, Larive B et al. Complications of postmastectomy breast reconstructions in smokers, ex-smokers, and nonsmokers 2. Plast Reconstr Surg 2001; 107(2):342-349. (40) Pinsolle V, Grinfeder C, Mathoulin-Pelissier S, Faucher A. Complications analysis of 266 immediate breast reconstructions. J Plast Reconstr Aesthet Surg 2006; 59(10):1017-1024. (42) Sørensen LT, Jorgensen T. Short-term pre-operative smoking cessation intervention does not affect postoperative complications in colorectal surgery: a randomized clini-cal trial. Colorectal Dis 2003; 5(4):347-352. Dahl MB, Graversen HP. [Effects of tobacco smoking on the incidence of flap necrosis after mastectomy] 8. Ugeskr Laeger 1997; 159(33):4974-4976. Jorgensen T, Kronborg O. Lifestyle and 30-day complications to sur- gery for colorectal cancer. Acta Oncol 2005; 44(3):218-223. (45) Klotz HP, Candinas D, Largiadèr F. Risk factors in elective general surgery. Study design - results - future perspectives. Langenbecks Arch Chir 1994; 379:341-346. (46) Sonne NM, Tonnesen H. The influence of alcoholism on outcome after evacuation of subdural haematoma. Br J Neurosurg 1992; 6(2):125-130. (47) Sørensen LT, Jørgensen T, Kirkeby LT, Skovdal J, Vennits B, Wille-Jørgensen P. Smoking and alcohol abuse are major risk factors for anastomotic leakage in colorec-tal surgery. Br J Surg 1999; 86:927-931. Tobak og alkoholintervention før operation (48) Felding C, Jensen LM, Tonnesen H. Influence of alcohol intake on postoperative morbidity after hysterectomy. Am J Obstet Gynecol 1992; 166(2):667-670. (49) Antti-Poika I, Karaharju E, Roine R, Salaspuro M. Intervention of heavy drinking - a prospective and controlled study of 438 consecutive injured male patients. Alcohol Alcohol 1988; 23(2):115-121. (50) De Mol J. Facteurs pronostiques du résultat thérapeutique dans l'hydrocéphalie à pression normale. Revue de la littérature et étude personnelle. Acta Neurol Belg 1985; 85:13-29. Fredin H. Patient characteristics in dislocations after primary total hip arthroplasty. Acta Orthop Scand 1995; 66(3):225-228. (52) Marcantonio ER, Goldman L, Mangione CM, Ludwig LE, Muraca B, Haslauer CM et al. A clinical prediction rule for delirium after elective noncardiac surgery. JAMA 1994; 271(2):134-39. (53) Maxson PM, Schultz KL, Berge KH, Lange CM, Schroeder DR, Rummans TA. Prob- able alcohol abuse or dependence: A risk factor for intensive-care readmission in pa-tients undergoing elective vascular and thoracic surgical procedures. Mayo Clin Proc 1999; 74:448-453. (54) Neuenschwander AU, Krasnik M, Holst J, Tønnesen H. Increased postoperative mor- tality in chronic alcohol abusers after curative resection for lung cancer. Eur J Cardio-thorac Surg 22, 287-291. 2002. Ref Type: Journal (Full) (55) Poon A, Owen J, Gijsbers AJ. Identification of at-risk drinkers in an orthopaedic inpa- tient population. Aust N Z J Surg 1994; 64:775-779. (56) Roach GW, Kanchuger M, Mangano CM, Newman M, Nussmeier N, Wolman R et al. Adverse cerebral outcomes after coronary bypass surgery. N Engl J Med 1996; 335(25):1857-1863. (57) Shindo M, Fong BP, Funk GF, Karnell LH. The fibula osteocutaneous flap in head and neck reconstruction. Arch Otolarygol Head Neck Surg 2000; 126:1467-1472. (58) Spies C, Nordmann A, Brummer G, Marks C, Conrad C, Berger G et al. Intensive care unit stay is prolonged in chronic alcoholic men following tumor resection of the uppe digestive tract. Acta Anaesthesiol Scand 1996; 40:649-656. (59) Stopinski J, Staib I, Weissbach M. Influence of nicotine and alcohol abuse on post- operative bacterial infection. Langenbecks Arch Chir 1993; 378:125-28. Tobak og alkoholintervention før operation (60) Tonnesen H, Pedersen A, Jensen MR, Moller A, Madsen JC. Ankle fractures and alcoholism. The influence of alcoholism on morbidity after malleolar fractures. J Bone Joint Surg Br 1991; 73(3):511-513. (61) Tønnesen H, Schütten BT, Jørgensen BB. Influence of alcohol on morbidity after colonic surgery. Dis Colon Rectum 1987; 30(7):549-551. (62) Tønnesen H, Schütten BT, Tollund L, Hasselqvist P, Klintorp S. Influence of Alcohol- ism on morbidity after transurethral prostatectomy. Scand J Urol Nephrol 1988; 22:175-177. (63) Tønnesen H, Petersen KR, Højgaard L, Stokholm KH, Nielsen HJ, Knigge U et al. Postoperative morbidity among symptom-free alcohol misusers. Lancet 1992; 340:334-337. J, Nielsen HJ, Rasmussen V, Hauge C, Pedersen IK et al. Effect of preoperative abstinence on poor postoperative outcome in alcohol misusers: randomised controlled trial. BMJ 1999; 318:1311-1316. (65) Weigelt JA, Dryer D, Haley RW. The necessity and efficiency of wound surveillance after discharge. Arch Surg 1992; 127:77-82. (66) Wolman RL, Nussmeier NA, Aggarwal A, Kanchuger MS, Roach GW, Newman MF et al. Cerebral injury after cardiac surgery. Identification of a group at extraordinary risk. Stroke 1999; 30:514-522. (67) Tonnesen H. Alcohol abuse and postoperative morbidity. Dan Med Bull 2003; (68) Warner DO. Perioperative abstinence from cigarettes: physiologic and clinical conse- quences. Anesthesiology 2006; 104(2):356-367. (69) Etter JF, Perneger TV. Measurement of self reported active exposure to cigarette smoke. J Epidemiol Community Health 2001; 55(9):674-680. (70) Popham RE, Schmidt W. Words and deeds: the validity of self-report data on alcohol consumption. J Stud Alcohol 1981; 42(3):355-368. (71) From AM, Herlitz J, Berndt AK, Karlsson T, Hjalmarson A. Are patients truthful about their smoking habits? A validation of self-report about smoking cessation with bio-chemical markers of smoking activity amongst patients with ischaemic heart disease. J Intern Med 2001; 249(2):145-151. (72) Salaspuro M. Carbohydrate-deficient transferrin as compared to other markers of alcoholism: a systematic review. Alcohol 1999; 19(3):261-271. Tobak og alkoholintervention før operation (73) Saunders JB, Aasland OG, Amundsen A, Grant M. Alcohol consumption and related problems among primary health care patients: WHO collaborative project on early de-tection of persons with harmful alcohol consumption. I. Addiction 1993; 88:349-362. (74) Scouller K, Conigrave KM, Macaskill P, Irwig L, Whitfield JB. Should we use carbo- hydrate-deficient transferrin instead of gamma-glutamyltransferase for detecting problem drinkers? A systematic review and metaanalysis. Clin Chem 2000; 46(12):1894-1902. (75) Moller AM, Villebro N, Pedersen T, Tonnesen H. Effect of preoperative smoking in- tervention on postoperative complications: a randomised clinical trial. Lancet 2002; 359(9301):114-117. (76) Sorensen LT, Karlsmark T, Gottrup F. Abstinence from smoking reduces incisional wound infection: a randomized controlled trial. Ann Surg 2003; 238(1):1-5. (77) Ratner PA, Johnson JL, Richardson CG, Bottorff JL, Moffat B, Mackay M et al. Effi- cacy of a smoking-cessation intervention for elective-surgical patients. Res Nurs Health 2004; 27(3):148-161. (78) Wolfenden L, Wiggers J, Knight J, Campbell E, Rissel C, Kerridge R et al. A pro- gramme for reducing smoking in pre-operative surgical patients: randomised con-trolled trial. Anaesthesia 2005; 60(2):172-179. (79) Villebro N, Pedersen A, Møller A, Tønnesen H. Long-term effects of a preoperative smoking cessation programme. 2006. Ref Type: Unpublished Work (80) Whiteford L. Nicotine, CO and HCN: the detrimental effects of smoking on wound healing 3. Br J Community Nurs 2003; 8(12):S22-S26. (81) Barrera R, Shi W, Amar D, Thaler HT, Gabovich N, Bains MS et al. Smoking and tim- ing of cessation: impact on pulmonary complications after thoracotomy. Chest 2005; 127(6):1977-1983. (82) Arai M, Okuno F, Nagata S, Shigeta Y, Takagi S, Ebihara Y et al. Platelet dysfunction and alteration of prostaglandin metabolism after chronic alcohol consumption. Scand J Gastroenterol 1986; 21(9):1091-1097. Muuronen A, Löwbeer C, Ânggård E, Beving H, Kangasaho M. Platelet thromboxane formation and bleeding time is influenced by ethanol withdrawal but not by cigarette smoking. Thromb Haemost 1985; 53(3):419-422. Tobak og alkoholintervention før operation (84) Neiman J, Hillbom M, Benthin G, Ânggård EE. Urinary excretion of 2, 3-dinor-6-keto prostaglandin F1α and platelet thromboxane formation during ethanol withdrawal in alcoholics. J Clin Pathol 1987; 40:512-515. (85) Tønnesen H, Kaiser AHH, Nielsen BB, Pedersen AE. Reversibility of alcohol-induced immune depression. Br J Addict 1992; 87:1025-1028. (86) Silagy C, Lancaster T, Stead L, Mant D, Fowler G. Nicotine replacement therapy for smoking cessation. Cochrane Database Syst Rev 2004;(3):CD000146. (87) Hughes J, Stead L, Lancaster T. Antidepressants for smoking cessation. Cochrane (88) Cahill K, Stead L, Lancaster T. Nicotine receptor partial agonists for smoking cessa- tion. Cochrane Database Syst Rev 2007;(1):CD006103. (89) Jorenby DE, Hays JT, Rigotti NA, Azoulay S, Watsky EJ, Williams KE et al. Efficacy of varenicline, an alpha4beta2 nicotinic acetylcholine receptor partial agonist, vs pla-cebo or sustained-release bupropion for smoking cessation: a randomized controlled trial. JAMA 2006; 296(1):56-63. (90) Nides M, Oncken C, Gonzales D, Rennard S, Watsky EJ, Anziano R et al. Smoking cessation with varenicline, a selective alpha4beta2 nicotinic receptor partial agonist: results from a 7-week, randomized, placebo- and bupropion-controlled trial with 1-year follow-up. Arch Intern Med 2006; 166(15):1561-1568. (91) Tonstad S, Tonnesen P, Hajek P, Williams KE, Billing CB, Reeves KR. Effect of maintenance therapy with varenicline on smoking cessation: a randomized controlled trial. JAMA 2006; 296(1):64-71. (92) Tonnesen H, Rosenberg J, Nielsen HJ, Rasmussen V, Hauge C, Pedersen IK et al. Effect of preoperative abstinence on poor postoperative outcome in alcohol misusers: randomised controlled trial. BMJ 1999; 318(7194):1311-1316. (93) Christensen JK, Ronsted P, Vaag UH. Side effects after disulfiram. Comparison of disulfiram and placebo in a double-blind multicentre study 27. Acta Psychiatr Scand 1984; 69(4):265-273. (94) Zierau F. Behandling af alkoholmisbrug. Rationel Farmakoterapi 2002; 10:1-2. (95) Boel T, Kannegaard PN, Goldstein H, Andersen T. [Smoking, alcohol overconsump- tion and obesity before elective surgery. Prevalence and patient motivation for risk reduction]. Ugeskr Laeger 2004; 166(38):3297-3300. (96) Moller AM, Villebro NM. [Preoperative smoking intervention: What do patients think? A qualitative study]. Ugeskr Laeger 2004; 166(42):3714-3718.

Source: http://www.dasaim.dk/wp-content/uploads/2014/02/tobak_alkoholintervent_op.pdf