Til alle der kunne have lyst til at tage udenlands og tage en praktik, kan jeg kun sige - gør det!! Jeg har haft en fantastisk oplevelse heroppe på Island, hvor jeg har taget min 6 ugers opvågningspraktik i forbindelse med min intensivuddannelse. Vi fik allerede i forbindelse med vores tilmelding til intensivstudiet tilbudt, at vi kunne tage vores opvågningspraktik i enten Sverige, Norge, Finland eller Island, og jeg var med det samme sikker på, at jeg skulle benytte muligheden for at opleve Island.
Gennem Århus Amts Uddannelsesafdeling fik jeg oprettet kontakt til den almene opvågning på Hringbreut Hospital i Reykjavik, og arrangeret at jeg kunne komme herop i praktik. Universitetet i Reykjavik hjalp mig med at finde noget at bo i, så jeg skulle sådan set bare bestille flybilletter frem og tilbage.
Da jeg ankom til Reykjavik fredag d. 27. april, blev jeg hentet af min praktikkoordinator på rutebilsstationen, hvor lufthavnsbussen stoppede. Hun tog mig med op på hospitalet, hvor jeg kort hilste på nogle af mine kommende kolleger på opvågningen. De startede med at invitere mig med til hospitalsfest om fredagen, så jeg tænkte, at her skulle jeg nok komme til at kunne lide at være. Derefter kørte hun mig hen til det sted, hvor jeg skulle bo kommende 6 uger - en lodseplads udefra og et rodet, møjbeskidt retrohjem holdt i gule, brune, orange og mosgrønne farver indefra! Ikke lige hvad jeg havde regnet med hjemmefra. Jeg blev taget imod af en gammel dame på 80 år, som viste sig, at være hende der ejede huset - guesthouset, som hun kaldte det. Jeg blev vist ind på mit værelse; et lille værelse på godt 7 kvm - på en god dag. Der var brunt hesien på væggene, en seng overtrukket med et brunternet sengetæppe, et mørkebrunt skrivebord, der hældte så meget nedad, at det var lige før, at man skulle have stopklods under computeren, for at den ikke skulle falde ud over kanten af bordet, røde tunge gardiner med sorte hjerter på, tre små lamper der var tapet op med gaffatape, et lille sengebord med en blondedug over og et stort træskab. Samtidig var gulvet belagt med et ca. 3 cm højt plystæppe, der så temmelig levende ud. Jeg var ikke just positivt overrasket over mit nye hjem. Hvem skulle tro, at jeg faktisk kom til at synes, det var ret hyggeligt at bo der! Jeg brugte den første weekend til at finde ud af, hvad det var for en by, jeg var kommet til. Hvordan jeg fandt ind til hospitalet, hvor jeg kunne købe ind henne, hvad der lå af ting og sager i det område, jeg skulle bo i, og se lidt af Reykjavik. Om mandagen startede jeg på arbejde. Jeg var ret spændt på, hvad patienterne ville sige til, at jeg ikke kunne snakke islandsk, men det gik faktisk rigtig fint. De fleste ville gerne snakke engelsk med mig, få var gode til dansk og enkelte kunne kun islandsk, men man når langt med fingersprog, og efterhånden lærte jeg at sige lidt på islandsk som f.eks: Har du ondt? Har du kvalme? Skal du kaste op? Du er nu kommet på opvågningen og vil du have noget at drikke? Jeg fik tildelt to vejledere på afdelingen. Én der talte dansk og én der talte engelsk. De var begge to utrolig søde, hjælpsomme og dygtige sygeplejersker. Hospitalet havde kun to opvågningsafdelinger. Én almen opvågning og én gynækologisk opvågning. Jeg arbejdede på den almene opvågning, som havde thoraxkirurgiske-, urologiske-, abdominalkirurgiske- og øjenkirurgiske patienter. Derudover havde de alle
børneopvågningerne indenfor disse specialer. Det var derfor en meget blandet afdeling, og man stødte på mange forskellige patientkatagorier, hvilket var rigtig spændende og lærerigt, når man er vant til at være på en neurokirurgisk afdeling, hvor det er meget specialiceret.
Jeg havde skrevet nogle mål ned for praktikken heroppe, og dem gennemgik jeg sammen med min praktikansvarlige. Vi planlagde sammen min praktik periode heroppe i forhold til arbejdstid, og hvilke ting jeg havde mulighed for at være med til i løbet af praktikken. Jeg arbejdede 40 timer om ugen heroppe, men da opvågningen havde lukket i alle weekender og hverdage, blev det kun til 32 timer i de fleste uger, da der var mange helligdage i maj måned. Derudover fik vi ordnet en hel masse papirnusseri. Man skal indregistreres på Universitetet i Reykjavik som udvekslingsstuderende, have et islandsk personnummer, have lavet et specielt person identifikationsskilt til hospitalet osv. I løbet af min praktik heroppe, var jeg med til at se en kæmpe hjerteoperation, se elektrochokbehandlinger, var to dage på intensiv og to dage på gynækologisk afdeling. Ellers arbejdede jeg alle dage i den almene opvågning, hvor jeg startede med at passe mange af de små korte opvågninger for at lære dokumentationskurven, rytmen på afdelingen, specialerne og de almene obsevationer at kende. Efter et par uger fik jeg lov til at passe nogle af de patienter, der havde været igennem større operationer. Det synes jeg var spændende, for de mindede lidt mere om de inensive patienter med dræn, infusionspumper og epidualkateter, og så var de lidt mere ustabile, hvilket gjorde det lidt mere udfordrende. Jeg tror i store træk, at opvågningssygeplejen heroppe minder meget om opvågningssygeplejen hjemme i Danmark. Sygeplejerskerne er rigtig gode til smertebehandling, og har ret frie tøjler til at give atropin, efedrin, morfin, ketogan, zofran og primperan. Patienterne bliver scopovervåget, indtil de er stabile i puls, boldtryk, saturation og er ordentligt vågne ovenpå operationen. Derudover observerer man forbindinger, dræn, blødninger, væskebalance, blodprøver, bevidsthedsniveau og enkelte mere specialespecifikke observationer. Sygeplejerskerne vurderer selv, om patienterne er klar til at blive udskrevet fra opvågningen, og derefter ringer de til deres stamafdeling, og så kommer der to sygeplejersker fra afdelingen og får rapport om patienten og tager patienten med tilbage. Man behandler patienterne med respekt og omsorgsfuldhed og er gode til at snakke med patienterne. Sygeplejerskerne kan og må mange ting heroppe (at blive sygeplejerske heroppe er en 4-årig universitetsuddannelse, hvilket de er meget stolte af). Man har meget af det lækre nye udstyr, og der er generelt gode forhold på afdelingerne. Et stort problem er dog, at der er kæmpe mangel på sygeplejersker på Island, og mange af sygeplejerskerne havde fået inddraget en uge af deres sommerferie, hvor de blev nødt til at arbejde, for at det hele kunne hænge sammen på trods af sommerferie nedlukning. I gennemsnit skulle alle sygeplejerskerne på intensiv og opvågningen arbejde 14 ekstra vagter sommerferien over for at få det hele til at hænge sammen! Der er ikke noget voldsomt hieraki heroppe, og det virker som om, der er et godt samarbejde mellem læger og sygeplejersker.
En af de ting, jeg ikke synes, de var gode nok til heroppe var at dokumentere. Selvom nogle af patienterne var 24 timer på opvågningen, dokumenterede de kun på observationskurven. Der stod kun de hårde facts som, blodtryk, puls, temperatur, væskeindgift, væskeudgift, medicin, blodprøver, røntgenbilleder osv. Der stod ikke noget om, hvordan patienten havde det psykisk ovenpå en stor canceroperation, hvordan det så ud, det patienten producerede i drænet, om patienten havde været urolig og bevidsthedsløret og om der havde været nogle specielle problemstillinger. Derudover var hygiejnen meget kritisabel, hvilket overraskede mig meget. Næsten alle sygeplejersker havde neglelak på, lange negle, brugte ringe, ure og armbånd, havde ikke sat håret op og sprittede og vaskede hænderne utrolig sjældent. Der var ikke noget af apparaturet, der blev gjort rent mellem patienterne på opvågningen. Når en patient blev udskrevet, blev EKG-ledninger, blodtryksmanchet og saturationsmåler bare hængt tilbage igen og brugt til næste patient. Da jeg spurgte, om de ikke gjorde tingene rent mellem patienterne, sagde de, at de gjorde de kun hvis patienterne var urene! Man er åbentbart fuldstændig steril heroppe, når man er nyopereret! Generelt var det nogle rigtig søde og hyggelige sygeplejersker, jeg arbejdede sammen med heroppe. Der var kun 10 sygeplejersker og 4 assistenter på opvågningen, så det var en overskuelig flok at lære at kende. De var allesammen rigtig hjælpsomme, når det kom til at passe patienterne, få forklaret noget om operationer, medicin osv. Jeg snakkede dansk med to af sygeplejerskerne, norsk med en og engelsk med resten. Der var kun én, der hverken kunne snakke engelsk eller dansk, men hun gjorde en ihærdig indsats for at lære mig islandsk, og det havde vi meget sjov med. Når jeg fik rapport eller skulle give rapport, foregik det på engelsk, dansk eller "skandinavisk", som de kalder det, hvilket var en blanding mellem islandsk, dansk og svensk. De vil dog helst snakke islandsk hele tiden, og det kan være lidt frustrerende at sidde til frokost og morgenrapport,og ikke forstå et ord af, hvad der bliver sagt. Så hvis man skal være heroppe i længere tid, vil jeg helt klart anbefale at lære islandsk. Nå, det var lidt omkring at arbejde som sygeplejerske heroppe. Jeg havde jo heldigvis også en del fritid heroppe med weekender og helligdage. Jeg var så heldig, at jeg boede i samme hus som to svenske piger og en dansk pige. Vi lærte rimelig hurtigt hinanden at kende, og kom rigtig godt ud af det med hinanden. Vi tog på en del ture sammen bl.a. var vi på en tur ned langs sydkysten til Vig. På turen så vi to kæmpe store, flotte vandfald - Seljalandfoss og Skagafoss. Derudover så vi en gletsjer (Myrdalsjökull), hvor vi kunne komme helt op til kanten af isen, vulkanen Hekla, en sort lavastrand, nogle fantastiske klippeformationer ude i vandkanten og et museum omkring Islands historie. Det var en rigtig flot tur, og vi kørte langs vandet hele vejen, og på den anden side, havde vi de store snebeklædte bjerge. Vi tog også en tur ud på Vestmannaøerne. Det er nok et af de smukkeste steder, jeg har været i hele mit liv. Naturen er helt fantastisk, folk er utrolig søde og hjælpsomme, og der er en dejlig stilhed på hovedøen, som er den eneste af øerne, der er beboede. Vi var en weekend på Heimey (hovedøen), hvor vi besteg begge vulkaner på øen. Der er den smukkeste udsigt fra toppen af vulkanerne. Man kan se hele øen, mange af de smukke øer, der ligger rundt omkring og hele sydkysten af Island med vulkaner, gletsjere og
bjerge med sne på toppen. Derudover var vi på en sejltur rundt om hovedøen og ud til nogle af de små øer. Vi var også ude at ride på islandske heste, hvilket man virkelig skal prøve, hvis man kommer til Island. Mine forældre var på besøg på en forlænget weekend heroppe, hvor vi lejede en bil og kørte lidt rundt på øen. Det koster ca. 500 kr. at leje en bil + benzin. Vi så bl.a. den gyldne cirkel, som de kalder det heroppe. Det er Thingvellir - det gamle alting, som nu er lavet om til nationalpark, Thingvallavatn - Islands største sø, der er virkelig smuk med helt turkist vand, Geysir - som er et område, hvor der er flere gejsere. Der er kun en, der stadig springer, men det gør den til gengæld også hvert 5. min., til stor glæde for alle turisterne, der står og kigger på og Gullfoss - et kæmpe stort vandfald, der er utrolig smukt. Derudover kørte vi til Snæfellsness ( et næs nord for Reykjavik). Der var en rigtig flot natur hele vejen rundt på næsset. Vi så bl.a. flotte strande, kæmpe bjerge, spændende klippeformationer, floder, vandfald, søer og Snæfellsjökull som er en stor kegleformet gjetsjer. På vej hjem kørte vi igennem Hvalfjordur, som er en lidt længere tur ind gennem fjorden, men det er hele turen hver. Det er fantastisk flot. Man kan også tage en tunnel og springe turen over på ca. 1 time, men det vil virkelig være synd. Vi var også i den blå lagune, og det skal man jo også prøve, hvis man har været på Island. Det er en ret speciel oplevelse. Havvandet kommer via sprækker i lavamassen i forbindelse med den hede undergrund, og har på den måde dannet en sø med helt turkisblåt, varmt vand. Det er en dejlig afslappende oplevelse, og man kan tage ansigstmaske på derude og føle sig ligt helseagtig. Den sidste tur vi var på heroppe var til Thorsmerk. En dal nede ved sydkysten, hvor tre gletsjere udmunder. Ellers er Reykjavik også en rigtig hyggelig by. Der er et lille strøg med mange lækre og dyre butikker. Derudover er der mange hyggelige caféer og lækre restauaranter. Noget af det man skal se i Reykjavik er Hallgrimskirken, Domkirken, Rådhuset, søen foran Rådhuset (Tjörnin), Perlan (en rigtig flot bygning, der er lavet ovenpå fem vandtanke) og div. museer alt efter interesse. Her kan man spise i restauranten i toppen af bygningen, komme ud på balkonen, hvor der er den flotteste udsigt udover hele Reykjavik og gå på Sagamuseet i bunden af bygningen. Derudover kan man gå nede langs vandet, hvilket er en rigtig flot tur. Der er bl.a. en meget flot skulptur, man kan se. Man kan også tage i zoologisk have og botanisk have, hvilket dog ikke er de store oplevelser. Det har helt sikkert været en oplevelse, jeg aldrig vil glemme. Jeg har fået en masse erfaringer med mig hjem fra praktikken heroppe. Nogle gode idéer til ting, vi kan forbedre hjemme i Danmark, men også bevidsthed om, at der er mange ting, vi er rigtig gode til. Det har været spændende at opleve et andet hospitalssystem, og da sygehusene ikke er så store heroppe, har de mange specialer på hver afdeling, og man når derfor at komme til at arbejde med mange patientkategorier. Derudover har det været fantastisk at få lov til at have god tid til at opleve Island, som er et utroligt smukt og spændende land. Jeg skal helt sikkert tilbage igen - nu skal jeg bare lige hjem og have varmen.!!
TIPS, GODE RÅD OG PRAKTISKE INFORMATIONER
transport: Der findes kun busser heroppe, ingen tog eller metro.
Busserne kører hvert 20. min fra kl. 7 til kl. 18 og hvert 30. min. fra 18 til kl. 24. Det koster 280 isk at komme med bussen, og man skal have lige penge, for de kan ikke give penge tilbage! Ellers kan man købe 14 dages eller månedskort på de fleste busstationer. Månedskort koster 5600 isk og 14-dages kort koster 3500 isk. Busserne kører nogenlunde præcist, men buschaufførerne kører som død og helvede.
• Cykler: Der er begyndt at blive populært at cykle i Reykjavik, men der er ikke ret
mange cykelstier endnu, og det er livsfarligt at cykle på vejene. Derudover blæser det næsten altid og det er meget bakket. Stort set alle har bil heroppe, og de fleste
• Indkøbsmuligheder: Der er en del forskellige supermarkedskæder heroppe.
Hagkaup er den dyreste og mest eksklusive, og har en del delikatesser. Derudover er der Netto som er meget almindeligt i pris, og ofte ret store butikker. Bonus er det billigste sted at handle (man kan kende det på den smilende gris). Ellers er der 1011 som er små dagligvarebutikker, som har åbent 24 timer i døgnet.
• Prisniveau: Man skal generelt lægge ca. 33-50% oveni prisen på dagligvarer i
forhold til danske varer. Kød er rigtig dyrt, specielt kyllingefiletter og hakket oksekød. Fire kyllingefiletter koster ca. 200 kr. og hakket oksekød koster ca. 80 kr. pr pakke. En købepizza koster omkring 120 kr og en flaske sprut omkring 400 kr. Derimod er det nemt nok at få frisk frugt og grønt heroppe til rimelige priser.
• Vejret: Imens jeg var heroppe var det mellem 5 og 13 grader. Det blæser altid
meget heroppe, så lad paraplyen blive hjemme, den er ikke til meget gavn. Det betyder meget at solen er fremme heroppe. Når den er fremme, kan det være rigtig dejligt heroppe, og man kan hurtigt blive solbrændt. Vejret skifter meget heroppe, og på få min. kan det skifte fra sol og blå himmel til helt sort himmel, stormvejr og regnvejr. Hvis man skal herop i maj-måned, er det en god ide, at medbringe varmt tøj, vanter, hue, vindtæt/regntæt jakke og bukser og gode vandresko.
pools: Det er en islandsk tradition at gå i udendørs pools. De er varmet
op til ca. 30 grader, og det er fantastisk at svømme rundt i det varme vand og nyde den friske luft. Derudover er der boblebade, rutchebaner og hotpots. Det koster ca. 350 isk. at komme ind.
• Bolig: Det er ret svært at finde bolig heroppe. Universitetet hjalp heldigvis mig.
Som udvekslingsstuderende bor man typisk i guesthouses, hvor man har sit eget værelse og deler køkken og bad.
• Internet: Der er ikke så mange internetcaféer, men der er mange caféer, hvor
man kan tage sin egen computer med og logge på deres trådløse internet. Det koster ikke noget. Man kan tjekke mail mod betaling på turist informationen.
• Tidsforskel: De er to timer bagud om sommeren og én time om vinteren, da de
• Billeje: Det koster ca. 500 kr. i døgnet + benzin at leje en bil.
• Stik: De har kun to-bens stik deroppe, så hvis man skal have en computer med,
og den har et jordstik, skal man huske at have en transformator med hjemmefra.
vand: Varmt vand koster ingenting heroppe, men til gengæld stinker det af
svovl (råddent æg), når man åbner for det varme vand.
• Lufthavnsbus: De går hver halve til hele time. Man giver 1200 isk for en vej, og
2100 isk for en returbillet. Den stopper ved enkelte hoteller og har endestation ved BSI.
• Taxfreeshop: Inden transportbåndet, hvor man får sin kuffert, er der en
taxfreeshop, hvor man kan købe lidt forskellige ting som f.eks. sprut, øl, slik og makeup.
hospitalet: Man kan købe kuponner på hospitalet (20 stk for 1100 isk).
Dem kan man bruge i kantinen, hvor man kan få "dagens ret", "dagens vegetarret", salatbar og div. sandwiches. Maden er ok og salabaren er faktisk rigtig
• Vand: Man kan fint drikke vandet fra hanen heroppe, som skulle være noget af
det reneste i verden. Det smager rigtig godt.
• Biografen: Der er mange biografer heroppe. Mange af filmene kommer før
heroppe end hjemme i DK. Det koster ca. 900 isk at se en film.
• Telekort: Man kan købe et atlaskort heroppe til 500,1000 og 2000 isk. For 1000
isk kan man ringe godt 5 timer hjem til Dk. Man skal ringe fra en telefonboks eller fra en islandsk telefon for at det kan betale sig, hvis man ringer fra en dansk mobiltelefon, koster det alm. takst fra Island til DK, og det er dyrt!
• Postkort: Det koster 80 isk i frimærker, og tager ca. en uges tid at komme frem.
• Kringlen: Et stort shoppingcenter, hvor der et et godt blandet udvalg af butikker.
• Smaralind: Et nyere shoppingcenter med en del danske butikker.
• Sol-timer: I maj-måned er der lyst indtil kl. 23.30 og bliver lyst igen allerede kl. 3.
Det bliver aldrig rigtig mørkt kun tusmørke.
Gå i byen: Der er rigtig mange hyggelige caféer med livemusik om aftenen. Derudover er der bl.a. Thorvaldsens café, som spiller god 60´er og 80´er musik. Der er fuld gang på dansegulvet. Hvis man er mere ti store diskoteker, er Nasa også et af de steder, hvor der er meget gang i den.
Rigtig god tur, hvis der er nogle, der kunne finde på at tage derop. Jeg er sikker på, at I vil få nogle helt fantastiske oplevelser med hjem. Mette Berner, NIA 1 Århus Sygehus
Remedies Herb-Nutrient-Drug Column Chemotherapy Support and Cautions By Karolyn A. Gazella According to the American Cancer Society, of the more than 2.5 million peoplediagnosed with cancer each year in the United States, most of them are given one or morechemotherapy drugs at some point in their treatment [1, 7]. Presently, there are more than50 different chemotherapy drugs used to treat c
Combined Federal Campaign of South Hampton Roads PERSONAL STORIES Selection by Health Charities American Cancer Society Story 1 Mr. Brown As a 52 year old African-American who was diagnosed with lung cancer in April 2005, Mr. Brown received chemotherapy treatment once a week. Despite his failing health, Mr. Brown continued to work his low income job & take care o